Borbjerg Mølle Kro

Livet som kromutter

Da vi i 1987 købte kroen havde vi ikke gjort os dybere tanker om, hvad et sådant køb kunne betyde for vores fremtid. Det var på et tidspunkt da vi var involveret i byggefirmaer indenfor de fleste brancher, vi gik meget på restaurant og syntes at det kunne være sjovt at have et sted selv. I starten ansatte vi personale til den daglig drift med hotel og restaurationsdelen, jeg beskæftigede mig med regnskab og markedsføring, og Carl tog sig af det bygningsmæssige. Samme dag som vi overtog kroen startede vi ombygningen, og denne er endnu ikke færdiggjort, og vil nok heller aldrig vil blive det. Med bygninger, hvoraf nogle er hen ved 300 år gamle, vil en restaurering aldrig blive afsluttet, og med stedets mere end 600 års historie er det da absolut bevaringsværdigt.

Kort efter købet mødte jeg en bekendt, der spurgte mig: ”Hvad vil I dog med det gamle lort?”  Men vi kunne se stedets muligheder, og det har da også vist sig at stedet kunne bære den investering, vi gennem årene har lagt i møllen. 

Et par år efter købet, overtog jeg selv den daglige ledelse, og har gjort det siden.

Vi har gennem årene udbygget og restaureret. Ved overtagelsen var der 10 værelser med fælles bad og toilet, og i dag har vi 27 værelser med eget bad og toilet. Alle værelser er individuelt indrettet og har navne efter kendte personer og steder vi har rejst i verden, og værelserne er dekoreret med indkøbte ting fra den store verden.

DET JYSKE AFRIKA

Man skal ikke opholde sig længe på kroen før man får indtrykket af at det også har noget med Afrika at gøre. Det hænger sammen med min interesse for SOS-børnebyerne, som I kan læse om andetsteds på hjemmesiden. Skal det være lige nu kan du klikke HER.(til afsnittet om SOS)

I 1997 var jeg sammen med Carl og Randi på rundrejse i Sydafrika, og besøgte SOS-børnebyen i Swaziland for første gang. Her tegnede jeg mit første fadderskab for en nyfødt, forældreløs pige, og dette sted har jeg nu besøgt 15 gange.

At jeg har fået Afrika i blodet, er der ingen tvivl om, og derfor er det skønt for mig at jeg har flyttet et lille stykke af Afrika til kroen.  Foruden min elefantsamling  på omkring 1.300 elefantfigurer omfatter det opførelsen af det afrikanske pælehus, BOMA´en samt vore 2 KUBUKA´er.

”Afrikas Dronning” er en ombygget landrover, der er forlænget til limousine. Den ligger ved en lille bro ved møllesøens bred og er dermed blevet til en vandrover. Her kan op til 12 personer sidde og nye en sundowner og et lettere måltid. Se mere på kroens hjemmeside. Skal det være nu, kan du klikke HER.(www.borbjergmill.dk)

EKSOTISKE DYR

Min opvækst som landmandsdatter har givet mig en vedvarende kærlighed for dyr. Jeg har haft egen hest siden jeg var 13 år. I mange år var det rideheste, men i foldene går nu min rødbrogede pony Lullu, vore 3 æsler, 2 emuer, 4 lamaer samt vore 2 geder, den ene en Ægyptisk ged og den anden en Sydafrikansk boer-ged.

I kroens baghave har vi indrettet en voliere til vore 3 næsebjørne Mulle, Malle og Mille.

Jeg står selv for fodringen af dyrene, og for overnattende børn er der mulighed for at deltage i morgenfodringen.

Hvem passer kroen når jeg er ude at rejse?

De skiftende årstider betyder at vi ikke har så travlt i vinterhalvåret som om sommeren. Og det har jeg udnyttet til at rejse om vinteren. Jeg planlægger mine rejser, så det, så vidt muligt, passer med de store arrangementer på kroen.  Og mens jeg rejser rundt i den store verden, passer mit personale min kro og mine dyr. Og det gør de godt.

På mine rejser henter jeg inspiration og energi, Om sommeren holder kroen mig travl beskæftiget, og om vinteren nyder jeg at kunne lægge et rejseprogram, der vender en lang, mørk vinter til gode oplevelser under eksotiske himmelstrøg.